Høstfest
I tiden op til høstfesten er både børn og voksne fuldt optaget af at gøre høstforberedelser. Vi besøger Kringsminde, hvor både store og små får lov til at se eller prøve: at høste, at trække roer op, at smage på æbler osv. Vi binder neget og bringer det med hjem til Tommelise, hvor vi tærsker det for at slå kornet af. Kornet maler vi til mel på vores små møller, så det senere kan blive til høstbrød til vores høstfest.
Til selve høstfesten er alle festligt klædt ud som bondemænd og koner. Høstbrødet som er et tegn på alle vores ”anstrengelser” spises med stort velbehag sammen med børnenes egne medbragte frugter og grøntsager, alt imens vi synger: ”Vil i vide hvordan bonden…”, ”Æbler og pærer de vokser på træer…” og ”Marken er mejet…”.
Høstfesten afsluttes med vores høsteventyr, hvor de voksne forinden ( i al hemmelighed) har pyntet forskellige grøntsager og frugter fint, så de kan agere som både konge, dronning, prinsesse og en mulig prins til prinsessen.
Skt. Michaelsfest
”Ridder Georg hedder han, som dragen overvandt…”. D. 29. september er det ”Mikkelsdag” det er fra en tid, hvor man oplevede nødvendigheden af at skulle overvinde det onde i sig selv samt at overvinde den mørke tid, som nu er på vej – en slags ”kampen mod det onde”.
I Tommelise overlever vi det billedligt sammen med børnene på den måde, at vi til Skt. Michaelsfesten, for en dag, bliver klædt som Michaelsriddere med røde kapper og stjernebånd. I tiden for inden har vi sammen med børnene ”smedet” et sværd, slebet det, malet det samt drysset det med det fineste stjernestøv. Derefter er vi sammen klar til at kæmpe mod dragen (et symbol på ”det onde”), samtidigt med at vi synger ”Vi er Skt. Michaels tapre mænd, dragen vi dræbe kan…”. Vi går syngende med faste skridt rundt om krystalbjerget. Krystallerne lyser for os i det lidt dæmpede rum. Det er som lyset i mørket. Bagefter styrker vi os ved at spise bagte sværdbrød samt at drikke (det meget særlige) drageblod.
Så er vi klar til at gå ned i skoven og kæmpe mod dragen. Hvis vi er heldige, ser vi måske dens fodspor eller dens skygge…
Lanternefest
”Her går jeg med min lanterne – her går min lanterne med mig”. Mørket er kommet for at blive hos os et stykke tid. I Tommelise handler lanternefesten om, at vi sammen går ud i mørket med vores tændte lanterner. Vi tænder sammen vores lys i mørket. Vores lanterner har vi sammen med børnene fremstillet i ugerne op til festen. Lanternerne er lavet i røde og gule farver – lyset trænger igennem de fint udskårne sole, måner og stjerner. I disse tre symboler gemmer sig sommer og varme, som forplanter sig ned i jorden vinteren over, hvor de hjælper med at holde liv i de mange frø gennem den lange vinter.
Imens alle børn, forældre, ansatte og venner af huset går rundt og synger vores dejlige lanternesange og lyser i mørket rundt i nabolaget, der nærmer vi os spændte vores have. Vi må se om Morten Vægter er kommet i år, og om hans kone har hjulpet med at bage sol-, måne- og stjernekager. Vi synger i en rundkreds i mørket ”Morten, Morten, Morten var så from en mand…” og venter på om Morten mon kommer…
Vores have er oplyst af et stort bål, som gnistrer i mørket. Der hænger små glaslygter med lys i rundt omkring i træerne alt sammen for at understrege og fremhæve stemningen omkring lyset i mørket. Bålet lyser også op, for at Morten kan finde vej til os. Festen foregår altid lige omkring Mortens Aften. I Tommelise er Morten symboliseret ved Morten Vægter – en slags Tommelises vogter.
Adventsspiral
Mandag – efter 1. søndag i advent – mødes vi sidst på eftermiddagen i garderoben. Det er en stille og intens årstidsfest – der tales ikke undervejs.
Forældrene ledes først ind i børnehaven. Midt på gulvet ligger der en spiral lavet af gran. Spiralen leder ind til en træstub, som er smukt pyntet med et stort stearinlys i midten. I selve granspiralen står der pudsede æbler med et stearinlys til hvert barn og også til nogle af de voksne. At gå ind i spiralen vil sige at man kommer til sig selv, at gå ud vil sige at man kommer ud til de andre. En selvoplevelse og en fællesoplevelse finder sted.
Når forældrene er på plads tager personalet børnene med ind, alt imens der synges og spilles på violin: ”Her kommer Jesus dine små…”. En voksen begynder – langsomt – at gå ind i spiralen tager det inderste æble med lys og bærer det til det store lys i midten. Derefter følger alle børnene – fulgt af en voksen fra Tommelise. Imens afløser den ene julesalme den anden smukt spillet på violin. Når alle lys er tændt, fortælles historien om Jesusbarnet og Julerosen.
Til slut synger vi alle ”Et barn er født i Betlehem…”, og alle forlader i stilhed det nu let oplyste rum.
Nissefest
Den sidste dag inden juleferien er der nissefest.
I december måned har vi sunget forskellige nisse- og julesange samt leget nisse-sanglege. Alle disse bliver sunget og leget med fineste røst denne dag, alt imens vi bærer Tommelises fineste hjemmesyede nissehuer.
Derefter tager vi al vores varme tøj på for at gå ned i skoven og ønske alle skovens dyr en glædelig jul. Til dette har børnene hjemmefra medbragt fugleneg, mejsebolde og æbler, som vi hænger op til skovens dyr, så de får mad i den kolde vinter ved juletid.
Vel hjemme igen får vi serveret den dejligste ”nissegrød”.
Jule- og Hellig Tre Kongerspil
Umiddelbart efter adventsspiralen fortælles der i morgenkredsen kort og billedligt hver morgen om hvad skete forud for Jesu fødsel. Historien gentages over nogle morgener med lidt nyt oveni for hver dag der går. Dette leder os på vej hen mod selve julespillet. De sidste par uger før jul spiller/agerer børnene de forskellige roller – Josef, Maria, dyrene, englene eller værterne – som en levende /syngende fortælling. Lige inden jul inviteres forældrene til at komme og se julespillet.
Efter jul fortælles der i morgenkredsen, hvordan og hvorledes kongerne for fjerne lande kommer med gaverne til Jesusbarnet. Dette efterfølges af Hellig Tre Kongerspillet – hvor hyrderne nu er konger med gaver til barnet. Vi spiller og synger lidt ind i januar måned – til omkring Hellig Tre Kongers Dag.
Fastelavn
Baggrunden for fastelavnsfesten er bl.a., at det er den sidste fest før de 40 dages faste inden påske. Her måtte man rigtig slå sig løs, inden man måtte ”indskrænke” sig i de næste 40 dage. En slags renselse.
I Tommelise taler vi naturligvis ikke med børnene om dette. Vi klæder os ud – børnene bliver inviteret til fest på ”Kong Vinters slot”, hvor udklædningerne kan være mange: ridder, hest, kanin, prinsesse, gulerod – dog altid noget som børnene kan forbinde sig med og har en naturlighed for at kunne efterligne.
Vi slår katten af tønden. Katten var før i tiden et udtryk for mørket og det onde, som folk ville overvinde ved ar slå den ihjel. Nu er det blot symbolsk – og i bunden af tønden ligger der dejlige appelsiner og figenstænger.
Den som slår tønden ned bliver Kattekonge eller -dronning og må vælge sig en prins eller prinsesse. De to får lov til at sidde for bordenden, når vi skal spise de dejlige fastelavnsboller, som Slotsbageren (et par forældre) har bagt til os.
Påskefest
”Der har været en lille påskehare – den har lagt et påskeæg…”.
Livets begyndelse symboliseres ofte med et æg – og i nordisk mytologi er haren forbundet med frugtbarhed. Gennem vores fortællinger bygger haren en (påske)-rede, hvori haren lægger et æg – ”Her begynder nyt liv”. Alt pibler og pusler i jorden udenfor – det kan føles som om at alt liv begynder på ny – alt springer atter ud.
I Tommelise viser vi det ved at børnene (sammen med de voksne) sår hvedekorn i deres medbragte kurve og potter, hvor vi efterfølgende spændt følger, hvordan de vokser op til små fine påskehaver. Vi laver påskereder af det lange tørre græs, som vi dagene forinden påskefesten lægger ud i påskeskoven, i håb om at haren får øje på dem. I eventyret om morgenen til påskefesten bliver ”sløret løftet” for hvordan æggene er havnet i rederne.
Vi går da sammen med børnene ud i påskeskoven for at se hvor de fint farvede æg forhåbentligt venter på os i rederne.
Majfest
I maj måned springer alt ud – ikke mindst bøgen – som vi sammen går i skoven og henter til vores majkrans. Når kransen er bundet, pynter vi den med røde og hvide crepe-bånd.
Majstangen rejses, og børn og voksne står i samlet kreds omkring den og synger bl.a.: ”Kom maj du søde milde…”, ”Forår, forår kom nu snart”, ”Flyv lille påfugl” og ”Laurentius”. Til slut spiser vi skønne hjemmelavede isvafler!
Pinsefest
Pinsefesten bærer præg af rene hvide farver, hvide fugle, hvide blomster, hvide duge. Både børn og voksne er klædt i lidt hvidt tøj den dag. Det hvide symboliserer det rene – renhed – måske Helligånden. (Pinsefesten er festen, hvor den enkelte finder vej til ånden).
I Tommelise har vi i dagene forud for festen klippet hvide pinsefugle og fundet grene i skoven, hvorpå de kan hænge og svæve. På selve dagen tager vi fuglene med ud i haven, hvor vi rigtig kan flyve med dem i solens opadgående lys alt imens vi synger ”Flyve, flyve, flyve – hen over haven…”.
Sommerfest
Årets sidste fest er sommerfesten – den sidste dag hvor alle er samlet i Tommelise, inden vi alle spredes ud i det ganske sommerland og til sommerens glæder. Det er også dagen, hvor vi må sige farvel til de store børn, som forlader os og begynder i skole. I ugen op til sommerfesten har vi hver dag leget Tornerose som sangleg. Børnene er klædt i fine dragter, som passer dertil. Det er spændende at se, hvem man bliver.
Til enhver af vores fester er der lys, blomster og noget at spise: lys for ånden, blomster for sjælen og noget spiseligt for kroppen – og vi må sige, at det hele findes i rigt mål til vores sommerfest.
Til sommerfesten medbringer alle forældre noget spiseligt: jordbær, boller, is eller kage som vi sammen spiser efter vores gåtur til stranden eller til forældrekaffe for vuggestuen om eftermiddagen. Her er det sociale fællesskab endnu engang i højsædet.
Børnehaven Tommelise 