I deres første syv leveår danner børn hele fundamentet for deres senere udvikling. De første syv år er derfor af enorm betydning, og i disse år skal børnene have rytme, harmoni og gode forbilleder ind i deres liv.
Børn skal have næring til sjælen allerede i disse år. Dette er grundtesen i Rudolf Steiners småbørnspædagogik, som vi praktiserer i Tommelise. Rudolf Steiners menneskesyn går i korte træk ud på at forstå og inddrage det hele menneske, ikke blot udvikle enkelte færdigheder eller sider af personligheden.
Vi prioriterer læring gennem leg, udeliv og natur hver dag samt meningsfyldte aktiviteter, hvor børnene lærer gennem efterligning og i samspil med andre.
Læs også Tommelises pædagogiske grundlag